Listedkongen

- brudstykker af min slægts historie - opdateret 27. juli 2023

Niels Peter Aakjær senior i Aalborg

Niels Peter Aakjærs barndom i Nexø

Hans far Niels Pedersen Aakjær kom til Nexø som grenader i 1812, og i 1813 blev han gift med en lokal pige fra Nexø, Maria Pedersdatter (1791-1841), datter af stenhugger Peder Nielsen fra Frederiks stenbrud. Han var som de øvrige grenaderer privat indkvarteret under krigen, og man kan jo gætte på, at han har været indkvarteret hos sin kommende svigerfar, der på dette tidspunkt var relativ velhavende og havde en større bygård i Julestuen 2-4 i Nexø.

Læse mere om hans tid som grenader HER.

Vi kender stort set intet til Niels Peters barndom. Men han voksede op på Åsen med en storesøster Karen Margrethe og en lillesøster Kirstine Marie. Moren døde i 1841, hvorefter faren giftede sig igen med enken Elisabeth Hansdatter.

Niels Peter Aakjær sømand

Vi ved ikke, hvornår han kom ud at sejle, men måske allerede efter sin konfirmation. I 1840 var han matros på skonnertbriggen "Skjold", bygget i Svaneke på Nansens skibsværft for Peter Heering i København. Skjold afsejlede fra Svaneke den 3. juli 1840 mod København, men sejlede i øvrigt mest i frugtfart mellem Middelhavet og Nordeuropa. 

Niels Peter Aakjær kom senere på søfartsskole for at blive styrmand. Og da der ikke var en søfartsskole på Bornholm, kan man gætte på, at han kom til Aalborg, hvor han havde familie. I 1845 boede han endnu hjemme hos sin far og stedmoder som ugift styrmand. Men allerede i 1846 var han skibsfører i Aalborg.

Niels Peter Aakjær i Vestindien i 1850

Det eneste skriftlige, der er bevaret fra N. P. Aakjær, er et brev til hans søster Kirstine Marie fra december 1850. Han skrev det fra Antwerpens havn, hvor han berettede om sin seneste sejlads med pokkenholt (hårdt træ) og kaffe til Vestindien, og han fortalte blandt andet, at han stod foran endnu en rejse til Vestindien. Han var skibsfører på dette tidspunkt og sejlede med briggen "Joh. Chr. Simoni" for købmand og skibsreder Chr. Simoni i Aalborg. Om sine oplevelser i Vestindien skrev han (rettet til moderne retskrivning):

Jeg måtte da vende og sejle ind i havnen igen for at høre, hvad der var i vejen, da jeg ikke vidste andet, end at jeg var ganske klar. Men jeg skulde have meldt mig på batteriet før jeg sejlede, og det vidste jeg ikke ... jeg måtte betale for de skarpe skud ... Samme 4 skud kostede mig i mult cirka 35 rdlr., og det gik af mine lommer, men af skade bliver man klog.”

Om varmen i Vestindien og sit forhold til sin styrmand skrev han i samme brev:

“Jeg fik ordre der til at sejle til en anden plads for at lade som kaldes Jacmel og så på Haiti (St. Domingo), hvor jeg ladede hele min last med rødtræ, pokkenholt og 156 sække kaffe. Det var i den tid meget varmt, og det var ikke mere end man kunne holde ud. Mandskabet ombord var af og til syge. 2 mand havde jeg i land i en 14 dage, og havde forinden 1 á 2 syge ombord blot af varmen. I en 2. på 3dje måned lå jeg ikke i min køje, når det ikke regnede på dækket, da det nu er så varmt nede i skibet, at vi meget sjældent spiste nede. Var blot på dækket hvor man imellem kunne få lidt frisk luft, og du kan tro det var behageligt, når man fik et rigtig koldt luftstød. ... D. 10. september sejlede jeg fra Jacmel og kom her til Antwerpen d. 4. november. Samme dag jeg sejlede fra Jacmel, blev min styrmand og jeg uklar, og på hele hjemrejsen talte vi ikke et ord sammen. Han måtte være forude, og jeg var så ganske alene agter, ... men så Gud ske lov at alting for øvrigt skib og gods er i behold.” 

Niels Peter Aakjær gift i Aalborg 1854

Skibsfører for Chr. Simoni, Aalborg - 1846-1863

Der findes en række kilder, som kan benyttes til at følge et skib og dens skibsfører fra havn til havn. Det kan være aviser, Øresundstolden (indtil 1857) og Udenrigsministeriets konsulater i de fremmede havne. Og så er der skrevet en jubilæumsbog for firmaet Chr. Simoni, hvor også Niels Peter Aakjær og hans skib, galeasen "Sophie" er omtalt.

I hele sin tid i Aalborg sejlede N. P. Aakjær for købmand og skibsreder Chr. Simomi. Mest sejlede han med den lille, to-mastede galease "Sophie", men i årene 1849-1851 sejlede han med den større to-mastede brig "Joh. Chr. Simoni". Med denne brig sejlede han i hvert fald to gange over Altanterhavet, hvorfra vi har det ovenfor nævnte brev.

Sejladserne med "Sophie"

Galeasen "Sophie", der hovedsageligt ejet af familien Simoni, var noget mindre på 38½ læster og kunne laste op til 115-120 tons. Det blev mest brugt til transporter af varer i brug for Simonis købmandshandel i Aalborg. De har typisk været:

- kul (dampskibskul, smedekul mv.) fra England, især Newcastle til Aalborg

- salt fra Portugal til Aalborg

- og ud: korn som havre og rug fra Aalborg til især London

I alt har jeg registreret 151 enkelt-rejser i de 14 år, han sejlede med "Sophie", hvilket giver et gennemsnit ca. 5 årlige rejser tur-retur til Alborg.

I Simonis jubilæumsbog er angivet udbytterne for "Sophie". Som det ses af figuren var "Sophie" et godt skib, der gav god indtjening, men økonomien var dog generelt vigende gennem perioden.

Forlis i 1863 og tre forældreløse børn

I november måned 1863 afsejlede ”Sophie” fra Aalborg til London med med en last korn. Herefter hørte ingen fra skibet eller besætningen, og det er formentlig forlist i Nordsøen, uden at vi ved noget om omstændighederne.

Det var en trist skæbne for familien, hvor konen Mette Marie blev alene med tre små børn. Desværre var hun åbenbart syg, og hun døde allerede få år efter i 1869. Børnene stod med et forældreløse i alderen 12 år (Nicoline), 11 år (Niels Peter) og 7 år (Søren).

Søren boerde ved sin konfirmation i 1875 hos drejer Rasmussen. Han døde som kun 21-årig og ugift cigarmager i 1882.