- brudstykker af min slægts historie - opdateret 27. juli 2023
"Margrethe" bygges i Nexø 1871
”Listedkongen” – A. P. Hansen - havde gennem mange år en drøm og ambition om at udvide sit kvaserederi til den store skibsfart. Men at bygge store sejlskibe var en meget stor økonomisk mundfuld. Han havde derfor brug for partnere. Her fandt han to: den unge skibsfører Jens Pedersen Dahl fra Aarsdale og den lidt ældre og erfarne skibsreder og købmand Peter Berg fra Nexø.
J. P. Dahl blev i 1869 gift med A. P. Hansens ældste datter, Andrine Margrethe. Han var en mand med saltvand i blodet, tredje generation af en af Aarsdales store søfarts-slægter, der havde været kvaseførere og kvaseejere siden begyndelsen af 1800-tallet. J. P. Dahls far, Peder Jensen Dahl var desuden formand for Aarsdale fiskerleje og Aarsdales rigeste mand. Så der var meget praktisk og økonomisk fornuft i dette ægteskab. Ægteskabet blev startskuddet til et langvarigt samarbejde mellem de to slægter, og ikke mindst mellem A. P. Hansen og J. P. Dahl selv. Dahl havde taget styrmandseksamen som den første i sin slægt, og han var dermed mere end parat til det store eventyr.
”Margrethe”s bygning i 1871
Drømmen blev til virkelighed i 1871 med bygningen af den 3-mastede skonnert ”Margrethe” hos skibsbygger J. K. Brandt i Nexø. Det var det største skib nogensinde bygget i Nexø og dermed en kæmpe bedrift af en fiskersøn fra Listed. ”Margrethe” var delt i 16 parter, der kostede flere tusinde kroner stykket. Det var ikke hvem som helst beskåret at købe, når man tænker på, at en almindelig matros havde en årsløn på 5-600 kr., og en skibskaptajn en årsløn på 1-2.000 kr. A. P. Hansen købte syv parter og J. P. Dahl to parter.
”Margrethe” var på 186 registertons, hvilket var en typisk størrelse på en større skonnert, der var egnet til transport over store afstande, som f.eks. Atlanterhavet. Skibet var dermed beregnet til den såkaldte ”trampfart”. Det vil sige, at skibet blev chartret for én transport ad gangen, fra havn til havn, hvad der nu bedst kunne betale sig for rederen. Og gennem årene blev ”Margrethe” brugt meget lidt til transport af varer til og fra Bornholm.
Med dette formål var det helt afgørende, at der var god økonomi i skibets sejladser. Det viste sig at volde mange problemer gennem årene. I forhold til et moderne containerskib var ”Margrethe” dog et meget lille skib. Det kunne ”kun” rumme en fragt svarende til indholdet af 8-9 moderne skibscontainere.
På Bornholm og i Nexø var glæden ved det nye skib stor. Bornholms Tidende skildrede bygningen med stor patos - alle tog del i glæden:
”Ogsaa iaar havde vi den Glæde igaar at se et nyt Skib løbe af Stabelen, det største som der er bygget, ca. 100 læster drægtig. … Let og yndigt gled det ud i Vandet … hvilket varsler om, at det let og kraftigt vil gennemfure den Sø, som det er bestemt til at pløje. I de kraftige Hurra af den forsamlede Mængde tonede Ønsket om Held og Lykke med Skibet … Det er en sand Fornøjelse at betragte dette Skib... ”.
”Margrethe” blev på familiens hænder indtil 1897, hvor det blev solgt til Skillinge i Skåne. I hele denne mere end 25-årige periode blev skibet ført af familiens tre svogre. Først den lidt ældre svoger J. P. Dahl i perioden 1871-1877, herefter sønnen N. P. Hansen fra Listedgård i perioden 1877-1883 og derefter den noget yngre svoger N. P. Aakjær i perioden 1883-1891. I 1891 gik Aakjær i land og ”Margrethe” blev igen ført af J. P. Dahl i perioden 1891-1897, indtil hans død i 1897.
J. P. Dahls første tid med ”Margrethe” 1871-1877
”Margrethe” stævnede ud på sin jomfrurejse i august 1871 med J. P. Dahl som skibsfører. Der findes ingen optegnelser fra Dahl selv, men det har været muligt at rekonstruere ”Margrethes”s sejlads gennem andre kilder.
Jomfrurejsen gik i ballast til Riga i det daværende Rusland og retur derfra med planker til Hartlepool i Østengland, videre med kul til Italien og retur derfra med olie tilbage til Skt. Petersborg i Rusland. ”Margrethe”s tidlige år var først og fremmest Østersø- og Nordsøfart. Men den tog også rejser til Middelhavet og rejser frem og tilbage over Atlanterhavet i vintermånederne, når man ikke kunne sejle i Østersøen på grund af is.
Der er ikke økonomiske opgørelser fra ”Margrethe”s første år under Dahl, men vi ved, at de generelle fragtrater i Europa var under pres i 1870’erne og 1880’erne. Ser man på et beregnet indeks for de europæiske fragtrater ses et dramatisk fald i ”Margrethe”s levetid.
