- brudstykker af min slægts historie - opdateret 27. juli 2023
Mogens Smidt og Krimkrigen (1855-1860)
I årene 1855-1860 udviklede der sig et samarbejde mellem A. P. Hansen og købmand Mogens Smidt, der også var en stor kvasefører og kvaseejer i Svaneke. De byggede flere kvaser, som de begge investerede en del penge i. Desuden udrustede de sammen med købmand Niels Grønbech fra Allinge to kvaser i 1855, der gennem nogle måneder sejlede forsyninger fra Svaneke til den engelske flåde, der i 1855 lå ud for Helsinki i Finland under Krimkrigen mod Rusland.
Dette er et uddrag af en artikel med samme indhold bragt i "Jul på Bornholm" i 2020.
Mogens Smidts og A. P. Hansens samarbejde
Mogens Smidt (1794-1872) flyttede i 1821 fra Gudhjem til Svaneke. Han sejlede allerede fra en ung alder med kvaser med frisk fisk til København, indtil 1842, hvor han gik i land for at slå sig ned som købmand i Svaneke. Her byggede han over årene en større købmands- og rederivirksomhed op, godt hjulpet af sin bror og sine sønner.
Gennem 1840’erne og 1850’erne byggede han hele ni jagter, som alle blev brugt til transport af varer til og fra København. Hans gamle kærlighed til fiskeriet og kvaserne rustede dog ikke i disse
år, og han byggede også tre kvaser i årene 1834-1854.
I 1852 byggede Mogens Smidt kvasen ”Camilla”, hvor den 25 år yngre A. P. Hansen fra Listed havde 1/4 part. I 1854 fulgte kvasen ”Helfort”, hvor A. P. Hansen havde 1/3 part. Endelig byggede A. P. Hansen kvasen ”Augusta” i 1855, hvor Mogens Smidt havde 1/3 part. Man kan sige, at der var tale om en slags fælles ejerskab af de tre kvaser med en næsten ligelig ejerfordeling.
Krimkrigen i Østersøen 1854 og 1855
I 1854 stævnede en meget stor flåde fra England ud mod Østersøen under Krimkrigen mod Rusland.
Maleriet til venstre viser det engelske angreb på Bomarsund fæstningen på Ålandsøerne.
På trods af den engelske flådes totale dominans på havet, måtte den
engelske admiral sir Napier, der ses på maleriet karikeret i blød hat og kikkert under armen, opgive et større angreb på den vigtige russiske fæstning Sveaborg ved Helsinki. Han vendte derfor hjem i efteråret 1854 med uforrettet sag. Han faldt derfor i unåde og blev fyret som admiral.
Da Østersøen igen blev sejlbar i februar 1855, stævnede en ny og endnu bedre udstyret flåde ud mod Østersøen, nu under ledelse af en ny admiral, Richard Dundas. På trods af den forøgede styrke fik han hurtigt de samme problemer som sin forgænger. Efter at have hærget Finlands kyster, tøvede også han med at angribe den svært befæstede Sveaborg. Men hårdt presset hjemmefra angreb han i august 1855 alligevel fæstningen, et angreb, der blev afbildet på det nedenstående maleri. Seks russiske linjeskibe og 17 mindre skibe blev sænket, og russerne led et tab på næsten 2.000 mand.
På trods af dette måtte Dundas opgive angrebet efter et intenst bombardement gennem flere dage. Fæstningen var simpelthen for stærk for selv verdens største flåde.
De tre købmænd aftaler forsyningsrejser
Da den engelske flåde i foråret 1855 sejlede ind i Østersøen igen, enedes tre ret forskellige bornholmske købmænd, Mogens Smidt fra Svaneke, Niels Peter Grønbæk fra Allinge og Anders Peter Hansen fra Listed om at udruste Mogens Smidts kvase ”Camilla” til en forsyningsrejse til den engelske flåde. De forventede at kunne tjenes store penge på rejserne.
I april 1855 underskrev Mogens Smidt og N. P. Grønbæk således en ”Contract og Forening”. Formålet er beskrevet i de første linjer:
”Vi ville i Forening i indeværende Aar, saalænge fremmede Krigsskibe opholde sig i Østersøen og de fra vedkommende Authoriteters Side intet er imod et saadant Foretagende, drive en Handel med saadanne Ting, som vi bedst kunne afsætte til de anmeldte Krigsskibe.”
Eventyret begynder
Aftalen mellem Mogens Smidt og N. P. Grønbæk indebar, at Grønbæk selv fulgte med ”Camilla”. Det var nødvendigt af have en fuldbefaren kaptajn, når ”Camilla” skulle sejle væk fra de trygge danske kyster. Normalt sejlede små skibe som ”Camilla” med en sætteskipper uden styrmandseksamen.
I kontrakten var der tænkt på alt, også forlis. Her lød kontrakten: ” I Tilfælde af fatalt Forlis af Fartøiet er dens Priis mellem os anført til 1600 Rd. skriver Sexten Hundrede Rigsdaler, der altsaa tilsvares paa den nævnte Maade… ”. Dette betød, at kvasen ikke var forsikret, i hvert fald ikke i forhold til sejlads ind i en krigszone, der var meget risikabelt.
”Camilla” foretog fem-seks rejser. Svaneke toldvæsen har i sin havneprotokol noteret den indkommet fra den engelske flåde den 20. juni, 3. august, 15. september og senest den 13. oktober 1855. ”Camilla” må altså have sejlet forsyninger til den engelske flåde mens den angreb fæstningen Sveaborg ud for Helsinki.
I en erindring skrevet af Mogens Smidts barnebarn konsul Christian M. Smidt i Svaneke omtaler han disse transporter. Om ”Camilla”s første sejlads i forsommeren 1855 skriver han:
”Spekulationen var god. Da Kvasen løb ind i Kieler Fjord, løb den engelske Flaade ud derfra. Den fulgte efter, opfiskede blandt andet den kostbare Tælle, naar Englænderne efter Slagtningen kastede denne Overbord. Man havde først købt Torsk op i Bælterne, fik derefter en Mængde Fjerkræ, som forstyrrede Naboerne her om Natten, ombord, og videre nye Cartofler. De sidste samt Skraa og Brændevin, for hvilket der betaltes indtil 7 sh pr. Flaske, var stærkt efterspurgte.”
Fotografi af det engelske admiralsskib, "Duke of Wellington".
Derudover fortæller han om en af de andre sejladser:
”Skibet kom paa Siden af Admiralskibet ”Duke of Wellington” 108 Kanoner og solgte halve Ladningen på 2 Timer. 1 Matros posteredes paa hver Side Landgangen med dragen Sabel. I alt gjordes 5-6 Turer, men den første var den bedste. Skibet blev paa en af disse længe borte. Man bildte Bedstefader ind, at Skibet var taget af Russerne, og mandskabet sendt til Sibirien – Onkel Chr. var da vistnok med – men en skøn Dag med højt Vejr saaes Kvasen ved Christiansø og bragte et fint Resultat hjem.”
Der er ingen tvivl om, at selv den rutinerede Mogens Smidt har været nervøs for udkommet af denne risikable indsats.
Endnu en kvase – ”Augusta” – udrustes.
Da de første rejser med ”Camila” gik rigtig godt, enedes man hurtigt om at indsætte endnu en kvase. Det blev så A. P. Hansens helt nybyggede ”Augusta”, der på sin jomfrurejse ankom til bombningen af Sveaborg ved Helsinki. Skipper blev den erfarne 40-årige Niels Peter Adolph Clausen fra Svaneke, som samtidig fik økonomisk del i eventyret med 1/5 part. Dog tog Mogens Smidt den største risiko (og gevinst) med 3/5 part, mens A. P. Hansen påtog sig beskedne 1/5 part.
”Augusta” nåede mindst to rejser til den engelske flåde. I havneprotokollen er den noteret til at returnere til Svaneke den 2. august og 3. oktober 1855.
I alt foretog de to kvaser syv-otte forsyningsrejser fra juni til oktober 1855. I slutningen af 1855 sejlede den engelske flåde hjem, og der blev sluttet fred inden næste sejlsæson. Dermed var eventyret slut, næsten før der var begyndt, og kvaserne vendte tilbage til den normale transport af levende fisk til København.
Slutningen på eventyret
Den engelske flåde nåede aldrig tilbage til Østersøen i 1856. Freden blev sluttet, og den kortvarige bornholmske deltagelse i Krimkrigen var slut. De to kvaser ”Camilla” og ”Augusta” sejlede igen ud i deres normale trafik med levende fisk til København.
I 1856 var fiskekvasernes storhedstid på Bornholm ved at være ovre. Mange kvaser blev solgt til Frederikshavn, der blev det nye kvasecentrum i Danmark, takket være det gode fiskeri i Kattegat, ikke mindst rødspætter.
Samarbejdet mellem A. P. Hansen og Mogens Smidt ophørte også få år efter, da Mogens Smidt begyndte at sælge ud af sine kvaser. De to helt nye kvaser ”Camilla” og ”Helfort” blev solgt i henholdsvis 1857 og 1860. Det er overraskende, men forklaringen skal nok findes i den første globale finanskrise, der i 1857 bredte sig fra USA til Europa og dermed Danmark. For en købmand som Mogens Smidt, der havde en meget stor del af sin handel i København, må krisen også kunne mærkes. Han droppede kvasehandlen fuldstændigt, hvilket må have været en vanskelig strategisk beslutning for en mand, der havde brugt så stor en del af sit liv som kvaseskipper.
Hermed var A. P. Hansen i Listed alene om en større kvasedrift på Bornholm. Han fortsatte med at bygge kvaser og havde i årrække Danmarks største kvaserederi med i alt fem kvaser.